Jeg greb knoglen og 20 minutter efter havde jeg fået job 4500 km væk
Det hårde arbejde som vejarbejder i Outbacken og pludseligt opståede udfordringer undervejs i hans rejse på et Working Holiday Visum i Australien, har bidraget til at give Andreas Højgaard Hansen de værktøjer og personlige kompetencer, som han bruger hver dag.
Af Lasse Kirkegaard Koertsen
Han vågnede i dén skurvogn, der havde været hans hjem de seneste to uger. Den indbyggede aircondition kørte på fuld knald. Der må være varmt udenfor i dag, tænkte han, imens han tog sit arbejdstøj på. Den orange vest, slidstærke bukser og en t-shirt.
Ude i fælleskøkkenet bryggede han en kop kaffe, lod den køle lidt af og drak så den sidste tår inden han åbnede døren. Han, Andreas Højgaard Hansen, havde haft ret. Det var varmt den dag. Udenfor var sand, et træ hist og her og små støvede buske så langt øjet kunne se.
I dag var det virkelig vigtigt at have nok vand med, tænkte han, da han trådte fra skurvognens behagelige skygge ud over dørtærsklen og ind i den ubarmhjertige sol, som allerede her klokken 09 stod højt på himlen og opvarmede det golde, barske landskab.
Chefen, som Andreas ret godt kunne lide, fremlagde dagens opgave. Den var simpel: de skulle fortsætte med at konstruere den vej, som han og resten af holdet af vejarbejdere havde brugt de forgangne fjorten dage på.
“Ja, altså jeg havde jo ikke prøvet at udføre vejarbejde før. Så jeg måtte jo se efter, hvordan de andre gjorde det. Jeg blev meget mere selvstændig af, at jeg selv var nødt til prøve mig lidt frem og se, hvad der fungerede bedst. Jo flere forskellige arbejdsopgaver jeg var i stand til at løse, jo bedre. De går meget op i, at man er allround,” fortæller Andreas Højgaard Hansen
“Jamen det kan jo ikke gå helt galt…”
Scenen udspiller sig for godt to år siden, og det var en af disse morgener, der spillede en vigtig rolle for, at Andreas Højgaard Hansen udviklede sig som et selvstændigt, selvsikkert individ.
Arbejdet som vejarbejder i New South Wales Outback var slet ikke en del af den oprindelige plan, som han havde lagt, før han drog til Australien på et Working Holiday Visum i August år 2018.
“Jeg skulle jo finde en måde, jeg kunne tjene penge på. Fra en bekendt hørte jeg om jobbet som vejarbejder langt væk inde i landet og tænkte, at det kunne vel ikke gå helt galt. Jeg ringede på jobbet og hørte hvordan, og hvorledes. Efter en kort præsentation af mig selv og en lille snak om mine forudsætninger for jobbet, havde jeg fået arbejde som vejarbejder godt 4500 km væk fra der, hvor jeg befandt mig,” siger Andreas Højgaard Hansen, og trækker på skuldrene, som var det blot en anden udfordring, der skulle løses.
Fra lille Danmark til the land down under
Som 18-årig havde han færdiggjort gymnasiet, på trods af manglende motivation og overvældende skoletræthed. Noget han aldrig havde turde drømme om, fortæller han nu. Men siden starten af 1.g, havde han afgivet et løfte til sig selv, som en form for motivation, om at han ville rejse til the land down under så snart studenterhuen trykkede om ørene.
Som sagt så gjort.
“Da jeg gik ud, følte jeg mig egentlig bare klar til noget nyt. Det er en helt speciel oplevelse at komme ud og arbejde sammen med nogle lokale i et andet land. Man får en helt anden indgangsvinkel til befolkningen.”, siger Andreas Højgaard Hansen og fortsætter, “efter gymnasiet var jeg i tvivl om, hvad jeg skulle lave. Jeg troede jeg skulle være murer, elektriker eller mekaniker, så jeg havde brug for tid til at blive afklaret.”
For netop Andreas Højgaard Hansens generation er det ikke så ualmindeligt endda.
Luftforandring og en lang pause
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en rapport fra 2019 undersøgt hvor mange studerende på videregående uddannelser, der har taget sabbatår og deres begrundelser for dette.
Over 21.000 danske studerende deltog i undersøgelsen, og af dem svarede 45 % at de tog sabbatår, fordi de ikke vidste hvilken vej de skulle gå uddannelsesmæssigt.
Om deres egen undersøgelse knytter EVA denne kommentar fra Lars Dyrby Andersen, som fungerede som projektleder på undersøgelsen:
“Uddannelsespres, lyst til luftforandring og tvivl om uddannelsesvalg er de unges hovedbegrundelser for ikke at tage den lige vej fra gymnasiet. Mange oplever simpelthen, at de har brug for at trække vejret, opleve nye sider af sig selv og tænke en ekstra gang over hvad de vil fremover.”
Lars Dyrby Andersen, Projektleder på undersøgelsen fra EVA
Hands-on approach
Andreas Højgaard Hansen er i skrivende stund i lære som landbrugsmaskinmekaniker, hvor han hver dag kan trække på de erfaringer, som har gjort ham mere selvstændig.
“Jeg vil sige, at den der med at gå i gang og prøve at kigge på det, det virker bare. Det kan godt være, jeg ikke har set en ny type maskine før. Jamen, så i stedet for at spørge en af de mere erfarne om hvor jeg skal starte, går jeg stille og roligt i gang og prøver at kigge på det. Jeg har lært i Australien, at hvis jeg prøver mig lidt frem, så finder jeg ud af det til sidst,” fortæller han stolt, og fortsætter mere ydmygt og beskedent;
“Jeg springer i hvert fald mere ud i det, end andre de ville gøre. Der er nogle, som også er rigtig dygtige, men de springer ikke lige så meget ud i det, som jeg gør. De vil godt spørge først og måske få en kort instruks. Det kan sagtens gøre en forskel.”
