Selvindsigt, refleksioner og en swingerfest

Som gymnasieelev manglede Sofie Hvidt mere udfordring. Ikke fagligt – men personligt – havde hun brug for at stå på egne ben. Den selvstændighed, hun søgte, fandt hun da hun var vendt hjem fra et år i Australien.

Af Lasse Kirkegaard Koertsen

Sofie Marie Hvidt følte hun havde haft et nemt liv. Den gode gamle “folkeskole til efterskole til gymnasiet”, men de trygger rammer og hvor alt er planlagt, kedede hende. Det var for kortlagt. Forudsigeligt. Kedeligt. Gråt. Og dansk. Alt for dansk.  

Det var det her ikke. Eller jo, for gruppesex og orgier praktiseres også tilbage i Danmark, men det var jo ikke noget, som hun var en del af. Hverken her i Australien eller derhjemme. Det her var i hvert fald ikke kedeligt. 

Det vender vi tilbage til. 

Kamelæonen 

I gymnasiet havde Sofie Hvidt været meget usikker, ligesom så mange andre unge. Hun var umotiveret og lidt ligeglad med mange af hendes fag, og det gav hende lyst til at droppe ud.  

“Jeg havde virkelig høje forventninger til mig selv, og den slags person jeg skulle være. Jeg ville gerne værre større, bedre og sejere. Jeg var klar på en kæmpe udfordring, og jeg ville gerne teste mig selv, og se hvad jeg kunne” lyder det fra Sofie Hvidt. 

Så efter få overvejelser besluttede hun sig for at rejse til Australien på et Working Holiday Visum, et sted hun da også havde en tiltrækning til, eftersom hun som barn boede med sine forældre i det store land på den anden side af kloden. Ikke for at leve backpacker-livet, men for at leve med de lokale. 

Efter et mislykket ophold som Au Pair hos en Australsk familie og et alt-betalt ophold ved nogle venner af familien, begyndte Sofie Hvidt at blive venner med en gruppe af ældre drenge, som var i gang med en universitetsuddannelse. Hun beskriver dem, som nogle søde mennesker, men hun havde svært ved at passe ind.  

“Jeg følte at det var svært at finde nogle, som virkelig forstod mig. fordi jeg ikke selv vidste hvem jeg var og fordi jeg lidt prøvede at være den, som jeg tænkte, alle andre synes var fed og nice. Så jeg var lidt kamæleon. Det var lidt overfladisk på mange måder. Så jeg følte mig faktisk ret alene på en måde.” 

Turen går til Perth 

Det havde aldrig været en del af planen, at hun skulle rejse rundt som rygsækrejsende i Australien. Det skete bare.  

Men det var også fint nok, hvis det var sådan, det skulle være, tænkte hun. 

Hun havde fået en masse med i bagagen, fortæller hun og fortsætter, “Hvis man er meget usikker, så tror jeg kun man kan lære på den hårde måde at ændre sig. Jeg kan kun nå på den anden side, hvis jeg rammer bunden og tænker over det.” 

Nu ville hun bare ud at have det sjovt.  

En luksusyacht og en Australsk rigmand. 

Det var nu et stykke tid siden, at hun havde set et opslag fra en mand, som fortalte at han boede i et kæmpestort hus, og at han derfor søgte nogle unge rejsende, som ville gøre rent for ham til gengæld for kost og logi. Da han dengang skulle hente hende for at de sammen skulle køre ud til hans villa, havde hun været bange for, at han ville gøre hende ondt. Det vidste hun nu, at det var slet ikke tilfældet, og hun havde lært manden, Dave, bedre at kende. 

Hun havde de seneste uger hjulpet til på hans luksus-yacht, hvor han arrangerede og afholdte fester for rige gæster, som var villige til at betale en klækkelig sum for én nats fest. Alt hvad hun skulle var at hjælpe gæsterne ombord og hjælpe til med at skabe en festlig stemning. 

Hun havde lært en anden rejsende at kende. Hun var fra Holland. De brugte deres dage på at gøre en smule rent i villaen, og ellers lå de blot og solede sig i ved en af de mange pools, som hørte til det store hus.  

Denne fest var dog anderledes en de andre. 

Denne aften havde villaens og yachtens ejer forsikret dem om, at det var helt OK, hvis de ikke havde lyst til at arbejde. 

“I skal bare vide, at det er en swingerfest,” havde han sagt. 

I Daves dyre BMW, på vej ud til yachten, var hun ikke synderligt nervøs. Hun havde jo netop sagt ja til at hjælpe til i villaen og på yachten for at få oplevelser, hun ikke kunne drømme om, og som hun kunne tænke tilbage på resten af sit liv.  

Swingerfest, fjerboaer, en ghanesisk rapper og de to koner. 

Der var drinks og farver, fjerprydninger på kvindernes kjoler og en generel 1920-stemning til den her swingerfest. Sofie havde hjulpet gæsterne ombord på yachten, og nu stod hun med hendes Hollandske veninde og sippede drinks af små sugerør. Den første del af arbejdet var overstået, og nu skulle de blot mingle og skabe en festlig stemning 

Rundt omkring dem var swingerfesten gået i gang, og overalt på dækket havde gæsterne smidt deres fine tøj og var begyndt at dyrke sex med hinanden på kryds og tværs. Det her, var absolut ikke gråt. Det var absolut ikke forudsigeligt. Det var absolut ikke kedeligt.  

Det var sgu også rigtig underligt, tænkte Sofie. Der var fuld gang i den her på yachten. Hendes hollandske veninde synes alligevel, at der var lidt for meget sex og nøgne gæster rundt omkring, så Sofie og hende gik over til rælingen bagerst i båden. Her mødte de den Ghanesiske rapper StoneBwoy. Han skulle optræde på båden senere og de faldt i snak med ham indtil han skulle på scenen midt på båden.  

“Are you here for business or pleasure?” blev de spurgt af to mænd, som foreslog, at de to piger skulle gå med ned til et private room, hvor deres koner ventede. Svaret faldt prompte. “NO! We are here for business!”, lød det synkront fra Sofie og den hollandske veninde.  

Aftenen var ved at lakke mod enden. Det skete meget udramatisk, tænkte Sofie. Efterhånden som den store yacht begyndte sin retursejlads mod den Australske kyst, begyndte gæsterne at påklæde sig den smidte festpåklædning. Sofie Hvidt hjalp gæsterne fra borde. 

Da alle var af båden, og det fastansatte professionelle hold fik styr på efterladenskaberne efter festen, kørte Sofie, Hollænderen og yachtens ejer, Dave, tilbage til hans enorme Villa. I bilen på vej hjem snakkede de om de to unge pigers oplevelse af aftenen. Sofie tænkte, at hun nu havde en større, bedre og sejere historie end de fleste, som hun kunne fortælle resten af hendes liv.  

Refleksioner og selvindsigt 

“Jeg var overlykkelig for at være tilbage,” fortæller Sofie om at lande i Danmark.  

Den lange rejse havde tæret på Sofie Hvidts energiniveau. 

“Da jeg kom hjem, der var jeg ret langt nede. Jeg var meget ked af det, og det tog noget tid at komme op derfra. men jeg føler, at da jeg kom tilbage til at være mig selv igen, efter at være kommet hjem, der følte jeg mig som et totalt super menneske. Jeg følte virkelig at jeg havde lært så meget om mig selv. Fordi jeg havde fået en helt masse eksempler på, hvad der virkelig ikke fungerede for mig. Og det er stadig noget jeg tit tænker på.” 

I den tid, hvor Sofie Hvidt boede hos nogle Australske venner af familien, havde hun haft det rigtig hårdt socialt og mentalt. Det var udmattende altid at forsøge at passe ind og være den slags person, som hun troede, hendes venner ville kunne lide, fortæller hun.  

“I forhold til selvstændighed, så føler jeg helt klart, at jeg står virkelig stærkt i mig selv nu. Jeg er utrolig god til at ting forandrer sig, og der skal enormt meget til at rokke mig i min grundvold. Jeg lever meget spontant, og jeg føler jeg kan klare forandringer og uventede situationer. Og det handler rigtig meget om min tid i Australien. At jeg bare var et menneske som flød rundt. Så der er ikke så meget, der skræmmer mig mere.” 

Derfor er hun også kommet frem til at hun ikke havde gjort noget anderledes, hvis hun havde haft muligheden den dag i dag, og fortsætter: 

“Det var et virkeligt underligt liv, og selvom mit mål ikke var at leve backpacker-livet, så kom jeg jo til det alligevel. Man er alle mulige steder, der sker en hel masse ting meget spontant. Samtidig bliver man sat i en masse helt vild fede situationer, men også nogle lidt skræmmende. Men det har fået mig til at stå stærkt. Jeg har startet så mange nye spændende ting i mit liv, og den selvtillid og selvstændighed til at gøre det, har jeg fået på min tur til Australien. Jeg har fået en tro på, at alting nok skal gå og ting kommer med tiden.”